Skuespillerinde, sangerinde. Født 28/11 1898, død 29/5 1952 - 53 år gammel. Gift 1º med skuespiller og teaterdirektør Kai Voigt (1894-1946) - ægteskabet opløst, 2º med kapelmester Arne Wellejus (1909-88) - ægteskabet opløst i 1939, 3º med solodanser og koreograf Hans Brenaa (1910-88). Indledte sin karriere som revyskuespiller i provinsen i en alder af 17 år. I en længere årrække var hun engageret ved Apolloteatret og fik sit egentlige gennembrud dér i 1943. Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003): I 1940'ernes anden halvdel afløste hun den sygdomsplagede Liva Weel som fejret revy-dronning, men hendes stjernestatus på teatret gik ikke igen på film. Her gør hun - med sin kompakte konefigur, sit tindrende gode humør og sin indtagende djærve københavnerfacon - god fyldest i biroller. Der er noget ægte solbeskinnet ved hendes væsen, et præg af svundne tiders klippesikre ukuelighed. Som oftest lyste hun op i folkekomedier, men hendes forlystelsessyge hustru i Carl Alstrup-dramaet "Peter Andersen" (1941) viser oplagt talent for karakterspil i en sjælden negativ rolle. Mere åndsbeslægtet virker dog hendes husmor fru Lykkeberg i "Lykken kommer" (1942) - "et af de få livsstykker, man kan udholde" (Jørgen Stegelmann). Her ses hun i tæt, harmonisk samspil med en overdådigt veloplagt Ib Schønberg, der som sporvognskonduktør elsker "mutter og linie otte" - småborgerlighed med et menneskeligt ansigt. Hun er kvindesagskvinde i "Op med lille Martha" (1946), og i "Bag de røde porte" (1951) ses hun igen i samspil med Ib Schønberg, der som indehaver af en sangerindepavillion behandler hendes gæve bakkesangerinde med tilbørlig respekt. Og i "Fodboldpræsten" (1951) har hun som menighedsrådsformand igen hjertet på det rette sted, omend hendes geskæftighed kan tage overhånd. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
Birthday: November 28, 1898
Death: May 29, 1952
September 24, 1951
December 21, 1951
August 02, 1941
March 18, 1940
August 27, 1937
December 26, 1937
August 22, 1938
November 19, 1951
September 28, 1936
March 10, 1941
March 14, 1951
February 27, 1939
December 21, 1942
September 30, 1936
October 23, 1942
December 19, 1935
August 22, 1949
January 25, 1937
September 19, 1946
December 08, 1941
August 19, 1944
September 19, 1935